Forside
News/nyheder
Galleri 1
Galleri 2
Hvad er kunst
Meningen
Biografi
Kontakt

Hvad er kunst ?

Mit bud på en belysning af dette emne er disponeret under disse overskrifter,

Hvad er kunst?

Der findes ikke nogen enkel definition af hvad kunst er. Søger man hjælp i leksika, så får man bl.a. følgende bud,

Kunst er skabende virksomhed

  • En kunstner er en person, der skaber kunstværker

Storm P. har udtrykt det sådan,

  • Kunst er noget, man ikke kan – hvis man kunne, var det jo ingen kunst

Vi kan nærme os en dybere forståelse af begrebet kunst ved at se nærmere på fællestræk, der er ved malerier af anerkendte kunstnere som f.eks. Leonardo da Vinci, Edward Munch, Asger Jorn og Richard Mortensen.

Et afgørende fælles træk for deres værker er – at de i høj grad, overlader tolkningen af værkerne til beskueren

Det betyder,

•  at da mennesker er forskellige, bliver der mange forskellige tolkninger af et kunstværk

•  at et maleri, der gengiver et motiv lige så præcist som et fotografi, ikke automatisk er et kunstværk – men måske et flot stykke håndværk.

•  at der over tid skal være tilstrækkeligt mange, der viser interesse for at tolke en malers værker, for at værkerne anerkendes som kunst og maleren som kunstner.

Hvorfor bruger mennesker tid på at tolke – f.eks. et maleri?

Svaret er, at mennesker døgnet rundt tolker alle mulige sanseindtryk. Det er nødvendigt for at overleve, såvel på et filosofisk eksistentielt niveau som på et praktisk hverdagsniveau.

På det filosofisk eksistentielle niveau ved vi, at mennesker lever som enheder i Universet.

Mennesker består lige som Universet af grundstoffer.

De naturlove der gælder i Universet, gælder også for mennesker.

Vi kender formentlig kun sporadisk naturlovene, det giver usikkerhed, med hensyn til hvem vi er, og hvad meningen er med det hele.

Universet består af genstande og tomrum. Vi bevæger os rundt i tomrummene, tolker de modtagne indtryk og vi danner os ”indefra og ud” en helt personlig opfattelse af hvad, der sker i omgivelserne. Vi søger at organisere vores samvirke med omgivelserne, så livet bliver så behageligt og meningsfyldt som muligt.

Vi ved, at vort jordiske liv er endeligt. Vi ved, at vi består af en krop, der danner ”hylster” for vores sjæl/ånd.

Når livet afsluttes går vores fysiske krop til grunde, medens vi ikke ved, hvad der sker med vores sjæl/ånd.

Det er min filosofi, at vores sjæl/ånd er en energiform.

Da energi ifølge naturlovene er uforgængelig, men kan skifte til mange forskellige former, følger det, at den energi som vores sjæl/ånd repræsenterer, fortsat vil eksistere i Universet under en eller anden form, når vores jordiske liv slutter.

Måske vil en udvidet forståelse af Universets naturlove engang i fremtiden give os sandsynlige forklaringer på, under hvilken form vores sjælelige/åndelige energi vil eksisterer efter vores jordiske død.

At vi engang skal dø, og spørgsmålet om livets mening er vores fælles basale livsvilkår.

Mulige informationer, der kan belyse disse eksistentielle livsvilkår, vil altid være interessante for mennesker.

Derfor søger vi bevidst eller ubevidst efter signaler, som vi kan tolke , for at blive lidt klogere på besvarelsen af spørgsmål om vores filosofisk eksistentielle livsvilkår.

Vi skal også i vores dagligdag uafbrudt tolke myriader af sanseindtryk for at ”overleve”.

Det gælder såvel i trafikken, som i samværet og i samspillet med vores øvrige omgivelser.

Konklusionen er således, at vi tolker de sanseindtryk, vi modtager, for at reducere den uro vi lever med, og den fare vi lever i. Det er vores urinstinkt, der ”tikker”.

Brugen af sanser og af bevidsthed/underbevidsthed

Kroppens sanser er,

  • Indre sanser – der er styresystemer for
    • Bevægelser
    • Organer
    • Nervesystemer
    • Energibaner
    • Temperaturer
  • Ydre sanser
    • Syn
    • Hørelse
    • Følelse
    • Smag
    • Lugt

Til hver af sanserne findes en delhukommelse, et ”arkiv”, der opbevarer viden om de succeser, og fiaskoer vi har oplevet gennem hele vores liv.

Vi modtager uafbrudt en strøm af sanseindtryk fra omgivelserne. Langt de fleste sanseindtryk smides væk ligeså hurtigt, som de modtages. Kun de sanseindtryk der er nyttige i den øjeblikkelige situation, eller som styrker vores følelse af sikkerhed ”arkiveres” til videre brug.

Når vi skal reagere på en pludseligt opstået begivenhed, kan vores underbevidsthed langt hurtigere end vores bevidste tanker følge med, finde den relevante erfaring frem fra ”arkivet” og sætte den ”rigtige” reaktion i værk.

Men – hvis vi skal reagere på en situation, som vi ikke har nogen erfaringer med, så får vi ikke noget klart svar på, hvordan vi skal reagere.

Så leverer vores ”arkiv” i stedet en række ”gæt” på, hvad situationen kan betyde.

Vores vågne bevidsthedstilstand bygger på logik, og den er primitiv og enkel sammenlignet med vores underbevidsthed.

Et eksempel er indlæring af nye færdigheder. Her bruger vi vores bevidsthed. Når vi lærer at køre bil, sker det bevidst trin for trin. Det går meget langsomt. Efterhånden, som vi bliver dygtigere, ”arkiveres” erfaringerne i underbevidstheden.

Når vi er blevet rutinerede bilister tager vores underbevidsthed over.

På baggrund af aktuelle sanseindtryk og det vi har i ”arkivet”, sikrer underbevidstheden at kørslen fungerer sikkert.

Den situation ændrer sig først, hvis der sker noget, der bryder det normale billede – så reagerer vi.

Det er præcis det samme, der sker, når vi står overfor et maleri.

Hvis maleriet på en eller anden måde er gådefuldt eller ”unormalt”, så gennemsøger underbevidstheden sine delhukommelser og præsenterer lynhurtigt en foreløbig konklusion som – jeg kan lide det jeg ser – eller - jeg kan ikke lide det.

Æstetik

Hvis vi umiddelbart kan lide et kunstværk, selvom tolkningen af det ikke når frem til vore bevidste tanker, er vores naturlige spørgsmål – hvorfor kan jeg egentlig lide det?

Svaret kan ligge i, at maleriets kombination af farver og linier rammer noget, der er i æstetisk samklang med såvel naturen/Universet som med følelser i menneskers underbevidsthed.

Med æstetik mener jeg her såvel oplevelser, som vi umiddelbart finder skønne, smukke og behagelige - som oplevelser vi finder dybt interessante og engagerende.

Den æstetiske følsomhed omfatter tegning, maleri, skulptur, lyde, rytmer, dans, lugte og dufte.

Eksempler på æstetisk samklang mellem naturen/Universet og mennesker er ”Det gyldne snit”, fraktaler og Fibonacci tallene,

”Det gyldne snit”.

Blev opfundet af Euklid for ca. 2300 år siden. ”Det gyldne snit” indgår i de fleste menneskers valg, når de bliver bedt om at dele en linie, et rektangel eller et rum efter harmoni- og skønhedskriterier.

”Det gyldne snit” er systematisk anvendt af kunstnere som Leonardo da Vinci, Eckersberg, Dûrer og Botticelli.

I naturen udnytter forårsknopperne på træernes grene pladsen og lyset mest effektivt, når de placeres efter en snoet linie, der er forbundet med ”Det gyldne snit”

Fraktaler.

Blev opdaget omkring første verdenskrig. Med computerassistance er man i stand til at beskrive komplicerede former i naturen som f.eks. en rosenknop eller et salathoved.

Fibonacci tallene og den geometriske spiral

Blev præsenteret i en lærebog i 1202 af Leonardo Fibonacci, en italiensk matematiker. Tallene fremkommer ved, at man i en talrække får det næste tal i rækken ved at lægge de foregående 2 tal sammen,

f.eks. 0-1-1-2-3-5-8-13-21 o.s.v.

Man fandt formlen for den geometriske spiral i 1600 tallet.

Fibonaccu tallene indgår sammen med logaritmiske spiraler utallige steder naturen, hvad enten det drejer sig om galakser i himmelrummet, en edderkop, et bukkehorn, en ananas eller en tusindfryd.

Principperne anvendes i forbindelse med moderne byggerier fordi de minimalkonstruktioner, der findes i naturen er optimale til at skabe konstruktioner, der kan opfange stød og belastninger, uden at konstruktionerne falder sammen

Der findes altså en æstetisk følsomhed mellem naturens former, og de former vi fantaserer og leger os til.

Det tyder på, at vi med vores sanser kan kommunikere med naturen/Universet.

Det er et godt bud på, hvorfor vi tiltrækkes af en række former, farver, lyde og dufte og frastødes af andre.

Jeg finder det sandsynligt, at vor æstetiske sans stammer herfra.

Det er vores æstetiske sans, der afgør, om vi umiddelbart kan lide de sanseindtryk, vi modtager.

Hvor godt kan vi med vores bevidste tanker forstå et kunstværk?

Den fornemmelse vores æstetiske sans giver os er ikke altid tilstrækkeligt.

Vi er tilbøjelige til at søge ”sikkerhed” i en plausibel forklaring, som vi kan forstå med vore bevidste tanker.

Derfor søger vi at tolke kunstværker.

Når det drejer sig om abstrakt ekspressionisme (W.Kandinskij), må vi acceptere, at der ikke er nogen genkendelige former, der kan støtte en forklaring, som kan tilfredsstille vores bevidste tanker.

Et sådant kunstværk skal simpelthen forstås af vores ubevidste æstetiske sans – som ”noget” der fanger os i kraft af, at - billedet er noget i sig selv. Som Kandinskij sagde – billedet bliver selv ”natur”.

Er det f.eks. abstrakt ekspressiv fabulerende kunst (Asger Jorn), et figurativt eller naturalistisk billede, så finder vi hver især vore egne tolkninger i overensstemmelse med vores æstetiske sans og de oplevelser, der er arkiveret i vores underbevidsthed.

Det er derfor, det er en god oplevelse at se på god kunst.

God kunst rummer udfordringer, når vi erkender, at vi kan lide kunstværket, selvom vi ikke helt forstår hvorfor.

Så får vi en sjælden givet mulighed for en kreativ og udviklende dialog mellem vores bevidste tanker, vores underbevidsthed og med de mennesker vi deler oplevelserne med.

Filosoffen Theodor Adornos har udtrykt det mere præcist i manifest for æstetikkens teori.Ideen er,at kunsten stræber efter at virkeliggøre artikuleringen af det umenneskelige med menneskelige hjælpemidler. Det rene udtryk i kunstværker, befriet for alle uvedkommende faktorer,inclusive efterligning af naturen, konvergerer mod at blive natur.

 

 

Kunst? - Konklusion

Ovenstående forsøg på at indkredse begrebet kunst kan sammenfattes i følgende,

Et værk er et kunstværk, hvis det over tid kan fastholde mange beskuere

i et forsøg på at besvare spørgsmålet

værket rører og engagerer mig – men hvorfor?

 

 

Forside